Skønhed & Mode

Fremhæv din skønhed på bedste vis med den rette pudder foundation

Makeup er et fantastisk redskab, når du gerne vil fremhæve dine bedste sider. Hvis du døjer med nogle hududfordringer, kan makeup også hjælpe dig med at dække de udfordringer bedst muligt. På den måde kan du føle dig langt bedre klædt på til at gå ud og erobre verden. Der findes et hav af produkter inden for makeup. Men i stort set alle makeuptasker er der en eller anden form for foundation. Hvis du gerne vil have muligheden for at lægge en flot foundation på din hud, uden at du tilstopper dine porer, bør du overveje en pudder foundation.

Dækker huden uden at tilstoppe

Et klassisk problem med foundation er, at det let kan komme til at tilstoppe din huds porer. Det kan blandt andet medføre, at du får diverse problemer med uren hud. Når du i stedet vælger en pudder foundation, er der ikke noget, der tilstopper din hud. Derfor kan du få en fuld dækning af dit ansigt uden at være bekymret for, om din hud nu kan ånde.

Beskyt din hud bedst muligt

Når du vil købe en pudder foundation, bør du gå efter én, der også kan pleje og beskytte din hud, mens du har den på. På den måde får du det bedste fra begge verdner. Beskyttelsen og plejen fra hudplejeverdenen og den dækkende effekt fra makeupverdenen. Derfor kan du med fordel udvælge en mineral pudder foundation. Den vil være fyldt med en masse ingredienser, der er gode for din hud.

Du bør også gå efter en pudder, der har en solfaktor på mindst 20. Derudover må den også meget gerne have både UVA og UVB-solfilter. På den måde giver du nemlig din hud de bedste betingelser for at stortrives.

Vælg selv graden af dækningen

Når du køber en mere traditionel foundation, skal du ofte forholde dig til, hvilken grad af dækning foundationen skal kunne levere. Når du køber en pudder foundation, har du selv mulighed for at justere dækningsgraden. Hvis du gerne vil have et fuldt foundation look, har du mulighed for dette. Hvis du i stedet bare gerne vil have lidt pudder i T-zonen, har du også mulighed for det. Du styrer nemlig selv, hvor meget pudder foundation du tager på. På den måde kan du også selv styre dækningsgraden. Derfor har du også kun brug for én pudder foundation.

Hvis du gerne vil have et full foundation look

Hvis du gerne vil have et full foundation look, kan du arbejde en større mængde pudder foundation ind på din fugtet hud. Du bør altså påføre pudderen lige efter, at du har smurt din dagcreme ind i ansigtet. Det vil give dig et look, hvor din hud er dækket ekstra meget. Det kan være en fordel, hvis du skal i byen, eller hvis du har udfordringer med meget uren hud. Der er intet i pudderen, der skaber tilstopningen, så selvom du har et full foundation look, skal du ikke være bekymret for at vågne op med en hud, der er endnu mere udsat dagen efter.